Forbydelse. Nærvær.

Rum til refleksion.

3-dages fordybende leder retreat på Sølballegaard i Mols Bjerge
Balance i lederskabet

Styrk dit nærvær og skab rum til refleksion

Balance i lederskabet handler om at søge ind i sig selv efter ro, mærke efter, integrere en ny måde at arbejde og lede på, og gå nye veje mod en mentalt bæredygtig arbejdsplads, der giver mere værdi end den tager.


B A L A N C E er den evige søgen efter at finde det rigtige ståsted mellem dit ego og din sjæl, din styrke og din sårbarhed, fuld gas frem og dyb indre ro.


Som leder skal du skabe de bedste rammer og vilkår for dine kollegers og medarbejderes trivsel, engagement og arbejdsglæde, og sikre, at I som arbejdsplads altid skaber mere, end I tager - der skal være overskud i alle led af jeres processer og værdikæde, og hos jeres medarbejdere!


Det er en svær og kompleks opgave, og du som leder og flokfører bærer et ekstra stort ansvar for at skabe balancen, sikre en høj energi og et stærkt nærvær i en hektisk og evig foranderlig hverdag.

Balance i lederskabet er et retreat for ledere, der ønsker at sætte mennesket i centrum for lederrollen og integrere det nye ledelses-paradigme med mennesker, nærvær og erfleksion øverst på agendaen. 


Retreatet er for ledere, som er nysgerrig på en ny måde at arbejde og lede på. For ledere, der ønsker en større forståelse for, hvorfor restitution, refleksion og relationer er forudsætningen for gode resultater. Du vil lære et nyt tankesæt og en ny måde at være leder på, og du lærer hvordan du skaber rum i din hverdag til nærvær og refleksion.

Louise er indbegrebet af et menneske, der giver mere energi, end hun tager. Hun er dygtig, målrettet, ærlig og direkte i sin facon. Samtidig bringer hun altid sig selv, sin tvivl og sårbarhed i spil, og formår på den måde at skabe et tillidsfuldt og enormt reflekterende samtalerum. 


Jeg har sat uendelig stor pris på Louise - både når hun har hjulpet mig med konkret ledelsessparring, private livsvalg eller som deltager på fordybende leder retreat. Jeg kan på det varmeste anbefale det til dig, der er optaget af, hvordan vi skaber glæde, trivsel og balance på fremtidens arbejdspladser. Og hvordan du passer på dig selv på rejsen derhen. 

 Rikke Kure Wendel, Kontorchef

Elementer vi arbejder med i undervisningen

Undervisningen er bygget op over 4 moduler med fokus på nutidens arbejdslivs paradoks, hvordan vi går fra vores produktionsrum til refleksionsrum, hvad fremtidens lederskab er og hvordan det udmøntes i praksis, og hvorfor vi skal skabe et arbejdsliv i balance.


Undervejs mellem de 4 moduler er der nærværstræning og praktiske øvelser i at skabe tid og rum, og hjælp til at finde vejen mod et LEDERSKAB I BALANCE

1.

Arbejdslivs paradokset


Vores arbejdsliv er i ubalance. Aldrig har vi været mere uddannede og med flere muligheder i livet og på arbejdet. På samme tid har vi aldrig været mere stressede, ængstelige, deprimerede, søvnløse og engagerede. Vi er mentalt disconnectede og vores hjerne er konstant på overarbejde. Vi slider os op for at få enderne til at mødes. Til at gøre hvad der kræves. Uden tid til pauser og nærvær.


3.

Fremtidens lederskab


Vores fremtid afhænger af nye ledelseskræfter – ledere, der er fokuseret på at skabe mere værdi, end de tager. Ikke kun ift profit og klimaaftryk, men i lige så høj grad ift organisationens sammenhængskraft, innovationskraft og menneskelige mentale tilstand. Vi har brug for ledere, der anvender refleksion og restitution, som en forudsætning for at skabe gode langvarige resultater og som tør lede med hjertet. 

2.

Rum til refleksion


Vi bruger langt størstedelen af vores arbejdstid i vores “produktionsrum”, hvor vi løber efter at opnå vores mål og resultater. Vi forsømmer vores “refleksionsrum”, hvor vi stopper op og spørger os selv:  Hvad har jeg lært? Hvad gør jeg godt? Hvad kan jeg gøre bedre? Og hvordan tager jeg læringen med videre? Det er vores fundamentale rum for at rette vores kurs til og kalibrere vores nærvær og energi. Som leder er det ikke tid du mangler, men rum - til at tænke dig om.


4.

Tid og Rum


For at skabe et arbejdsliv i balance, har vi brug for at sætte grænser for vores arbejde og skabe luft i kalenderen. Vi skal være tydelige om vores fokus og hvilke aktiviteter, der er de mest værdifulde og vores tid værd. Uanset omfanget af dine opgaver, kan du planlægge din tid og organisere dine opgaver, så du har - og kan lede ud fra - et bæredygtig ståsted med nærvær og energi til dig selv og dine omgivelser.

Undervisningsform

Undervisningen foregår i et trygt, lærende og refleksivt miljø med fokus på den enkelte deltager. Du vil opleve en blanding af teoretiske oplæg, træning og dialog, stilhed og refleksion og der vil være god tid til at koble fra i naturen og nyde de smukke omgivelser ved Sølballegaard. 

  

Du skal være parat til at udforske dig selv og styrke din indsigt i egne værdier og reaktionsmønstre, hvad de har af  betydning for din lederrolle og for din trivsel, nærvær og balance.


Om aftenen vil vi finde ro ved bålpladsen og tænde op i vildmarksbadet, hvorfra vi vil nyde udsigten til bronzealderhøjene Trehøje og til solnedgangen over Århusbugten.

3-dags fordybende leder retreat


Balance i lederskabet;
Hvordan du styrker dit nærvær og skaber rum til refleksion

Du vil få konkrete værktøjer til:

  • At skabe dit eget ledelsesmæssige refleksionsrum 
  • At løfte din og teamets energi
  • At skabe overskud i din hverdag
  • At skabe nærvær i en foranderlig verden 
  • At højne din egen mentale sundhed og teamets trivsel

    Som leder skal du pleje og være noget for dig selv for at have noget at give videre til medarbejderne.


    Du har som flokfører det største ansvar og den største magt til at sikre det gode arbejdsmiljø.
    Jo større ro, positivitet og tillid du, som leder, kan tilføre hverdagen, jo større glæde og produktivitet skaber du hos dine medarbejdere.

    På dette 3-dags retreat vil du lære et nyt tankesæt og en ny måde at være leder på, og du lærer hvordan du skaber rum  i din hverdag til nærvær og refleksion.

    Du vil få viden og indsigt i:

    • Hvad balanceret lederskab er og hvad det betyder i praksis
    • Hvad refleksion er og hvordan du skaber rum til refleksion. 
    • Hvad restitution og refleksion betyder for dit helbred 
    • Hvorfor pauser er forudsætningen for at lykkes som leder  
    • Hvordan du styrker dit nærvær 


      DATO: Mandag den 3.- onsdag 5. oktober 2022.


      TIDSPUNKT:

      Programmet starter mandag kl. 12.00 og slutter onsdag kl. 12.00. Der er mulighed for at ankomme søndag aften og få rum og ro til at falde til i de smukke omgivelser og naturen. 


      LOKATION:

      Retreatet finder sted på Sølballegaard, der ligger i hjertet af Nationalpark Mols Bjerge på Djursland.

      Adresse: Elbjergvej 13, 8420 Knebel


      ANTAL DELTAGERE: Min 6 og maks 10 deltagere.
      Vi ønsker at skabe et fortroligt rum med plads til en ærlig dialog om dine tanker og udfordringer, og derfor arbejder vi med små eksklusive hold. Det giver et godt og tæt netværk.


      PRIS: 11.400 ekskl. moms.

      Ønsker du at ankomme søndag aften koster det ekstra 1000,- kr. ekskl. moms. 



      Sølballegaard

      Natur.

      Atmosfære.

      Kvalitet.

      Unikt.

      Uhøjtideligt.

      Sølballegaard er et sted, der både giver ro og inspirerer. I alt mærkes en høj kvalitet og samtidig en varm og uhøjtidelig atmosfære. 


      Sølballegaard er en firlænget, stråtækt gård fra omkring 1870. Den ligger på en bakketop i hjertet af Nationalpark Mols Bjerge med udsigt til natur og hav fra alle sider. Det unikke savannelignende landskab omkring gården er totalfredet og rummer fantastiske muligheder for vandring og bevægelse i det fri. 


      Fra vildmarksbadet og bålpladsen på Sølballegaards blomstereng kan man nyde udsigten til bronzealderhøjene Trehøje og til solnedgangen over Århusbugten. Gården ligger midt i naturen, afskåret fra naboer og trafik og alligevel tæt på verden med kun ca. 20 min. til Aarhus Lufthavn og 45. min til Aarhus C. 


      Måltiderne er hovedsageligt vegetariske, af høj kvalitet og leveres af dygtige lokale restauranter og fødevareproducenter, som Mols og Djursland er kendt for.


      Der er overnatning i et af gårdens 10 værelser, der alle er nyrenoverede, har høj komfort og en venlig og æstetisk atmosfære. Udsigten fra værelserne er enten til smukke Mols Bjerge og havet eller til det hyggelige pigstensbelagte gårdrum. 


      På Sølballegaard modtager de kun en enkelt gruppe ad gangen, og vi vil derfor helt eksklusivt have fri adgang til alle faciliteter og rig mulighed for at skabe det rum og den ro, som vi ønsker for dette retreat. 

      Hvem er jeg?

      CEO og founder


      LOUISE SPARF

      Jeg er på mission om at få flere ledere til at balancere deres styrke og sårbarhed med nærvær, empati og autencitet.


      Jeg har +10 års erfaring som leder og topchef og jeg har på min vej op af den klassiske karrierestige set bagsiden af “succes”medaljen, men jeg har også lært de redskaber, der skal til for at finde indre balance, stole på min intuition og hvordan vi sammen kan skabe mere for mindre. Jeg deler ud af mine personlige erfaringer indenfor bæredygtigt lederskab, diversitet og future of works.

       

      Jeg har en grundlæggende tro på, at

      • Ledelse med hjertet gør en forskel 
      • Digitalisering driver forretningsinnovation
      • Diversitet driver fremtiden
      • Refleksion og restitution er forudsætningen for gode resultater 

       

      Jeg har erfaring fra politisk styrede organisationer, corporates, scaleup og startups. De sidste 8 år som direktør og adm. dir. Jeg er founder af RestartAgile Company,  Better Work CPH og samtalesalonen Salon Højbro Plads, samt vært for podcasten Det meningsfulde arbejdsliv, debattør og klummeskribent bl.a for Point of View International.

       

      Jeg udfordrer eksisterende metoder og ledelsesparadigmer, og søger inspiration i de agile udviklingsmetoder, holacracy og regenerativ ledelsesteori.